Referater

DM i Korsør 2011

DM Korsør 2011

    

Så blev det tid til at sejle DM i Korsør. Vi er 5 både fra Vejle der tager af sted, og det viser sig senere at vi er den klub der er bedst repræsenteret   FLOT  !!

4 både kører på landevejen til Korsør og Bullfighter tager vandvejen.

Skal lige dvæle lidt ved de ualmindelig dårlige kranforhold der er i Vejle. Der er både der vælger at sejle til Brejning og bruge Deres kran, og det kan også være en model vi vil overveje. Omvendt bør vi vel også i Vejle kunne finde tilfredsstillende faciliteter LÆS KRANFACILITETTER  til de kapsejlere der drager ud for at repræsentere SNV  !! Tænker på hvad ungdomsafdelingen ville sige til en afgift hver gang slæbestedet bruges til at søsætte deres joller.

Nå vi tror stadig på at senior kapsejlerne i Vejle snarligt får nogle fornuftige forhold !!

 

Vi pakker båd, telt mm og ankommer til Korsør onsdag. Alle besætninger skal vejes (max 300 kg), adskillige skal have kontrolleret sejl, nogle skal have kontrol målt mærker på bom, og sidst skal nogle have deres både vejet. Vejle bådende slipper vist med kontrol af sejl.

 

Vi får teltet op at stå. Børnene og Randi skal ankomme med campingvognen torsdag, så vi prøver, at finde en god plads. Korsør havns muligheder, er dog ikke optimale på det punkt, men vi får teltet op. Båden rigges og søsættes onsdag.

 

Aftenen ender med fælles Vejle pizza oppe i byen J


Torsdag 

Sejladserne starter torsdag kl 12.00 og der er planlagt 2 sejladser torsdag. Der er lovet super lækkert vejr dog med meget lidt vind !!

Vi kommer skidt af sted men sejler os rimeligt op. Der er stor spredning på lænseren og vinden løjer næsten helt. Strømmen får folk til at lave de mærkeligste krumspring bl.a. sejlede Andersine langt forbi bundmærket i strømlæ og vind og ender med at krydse op til bundmærket i medstrøm  !! (aldrig set før). Resultatet  .. uafgjort i forhold til os, idet vi runder top og bundmærke sammen.

Nå banelederen havde rykket lidt ved topmærket og tudede 35 grader (jo jeg kan huske det for der er lavet et stort hak i vores kompas så vi aldrig glemmer det !!). Vi runder og krydser op mod topmærket. Vi har taget bagbord gate og er lidt ude på styrbord fløj. Vi vender over på bagbord og sejler længere ud mod styrbord. Der er nogle der taber højde foran .. meget højde 60 – 90 grader  !!

Bullfigther råber noget om mærket og da vi ser Stegger og co komme lænsende med spiler, kigger vi lige en ekstra gang på kompasset – jo den var da god nok vi krydsede jo mod topmærket i 330 grader  !!!  vi falder lige et par grader så vi rammer kurs 35 – føj for den  !!!

Vi er dog ikke ene om en lettere misvisning på kompasset. Det har ramt hele feltet, og især Hans E. som har ligget 2 i længere tid kan ikke rigtig få kompas kursen til at passe. Vi ligger stadig fornuftig og omgivet af 585 og Bullfighter. Vi sætter spiler og rammer det nye topmærke som 6 og holder lige akkurat 585 bag os i mål. Pyh en nervepirrende start. Lidt synd for Hans og Gorrisen som vist ønsker sig nye taktik kompasser uden misvisning  J

Stegger bliver 1 og Claus Høj må overraskende tage til takke med en 16 plads.

 

Korsør vurderer at der ikke er vind til mere denne dag. Sikkert en rigtig beslutning. Mængden af sejladser skulle dog blive et emne på den kommende generalforsamling, og vi kan på DEN-569 kun tilslutte os mange flere sejladser, med mindre det er hænge vejr J. Men 3 om dagen vil være super og måske kan 4 også være ok.

I havn og en dejlig skyller i Storebælt .. som Hans E helt specielt har opvarmet for os  J

Torsdag aften er der arrangeret koncert ved sejlklubben, det lokale John Mogensen band ”Karl Hermans Trio”. Alt i alt en super dag.

Campingvogn , børn og Randi dukker op sidst på aftenen – campingvogn på plads og straks i seng  J

 

Fredag

Det gode vejr er overstået og de lover en smule regn.

Randi og børn har planlagt en tur til eksperimentariet, hvilket passer super godt til dagens vejr.

Det er kommet en del mere vind. Vi starter igen super dårligt. Sejler os dog rimeligt tilbage og ender 7. Vi roder lidt med sejl og fokke faldet. mlm 2 og 3 sejlads.

Det regner igennem mlm bygerne og der virker som om der er byttet om på hav og himmel. 3 sejlads regner væk og der er 1 times udsættelse  !!

3 sejlads kommer i gang. Vi starter super …. dårligt  !!

Sejler os rimeligt op da katastrofen indtræffer. Vore eksperimenter falder mindre heldigt ud, fokken ryger ned og fokkefaldet sidder i toppen af masten. Sejlads opgivet og hurtigt i havn til mastekran. Vi er klar igen til 4 sejlads.

Vi kommer kanon …..dårligt fra start, men laver nogle gode slag. Sejler os op og ender sejladsen og dagen på en 3 plads  J   fedt  !!

Gorrisen og Hans E. har også klaret sig godt og vi ligger alle i top 10

Claus Høj er kommet i gang og lukker dagen med endnu en 1 plads .. 3 prikker vildt flot come back J  Gad vist hvad de Høj Jensen sejl er lavet af.

 

Vi regner os efter en fratrækker frem til en tæt 4 plads, som dog let kan veksles til en 7 plads i det tætte felt.

Godt i havn og endnu en kold skyller i Storebælt J

 

H-båds klubben står for aftensmaden .. for at lokke os med til den spændende og altid velbesøgte generalforsamling. Kan skyldes at der er så stor efterspørgsel på at komme i bestyrelsen. I denne konkurrence vandt Claus fra DEN-569 så i år idet han bliver valgt ind i bestyrelsen  . hmmmm gruble gruble. Dog måske fornuftigt mente de øvrige (IKKE VALGTE)  Vejle sejlere som synes det kunne være smart at det nye jyske h-båds lokumotiv Vejle er repræsenteret i bestyrelsen.

Det blev så konfirmeret og skyllet ned med de obligatoriske fad bamser !!.

 

Lørdag
Dagen var planlagt som sidste dag på vandet med 2 sejladser .. måske udvidet til 3 pga ønsket om flere sejladser fra generalforsamlingen.

1 sejlads starter som de øvrige  … helt kanon dårligt. Vi sejler os op i top 10 og ved sidste topmærke runder vi som 5 sammen med 3 andre. Vi bliver presset bagfra og bommer over på styrbord side af lænseren. Vi nærmer os målstregen 4 både på linie. Vi har heldigvis sat lidt skæring i banken og det ser ud til at hjælpe. Vi rammer målstregen på en 5 plads og forrest af 4 både på linie J fedt.

 

2 sejlads lørdag går som de øvrige .. dårlig start og så sejler vi os noget op. Vi sætter dog vores dårligste placering – 9 plads – i banken og da vi jo har brugt vores fratrækker på reparation af fokkefaldet kan vi ikke smide den. Det skal nævnes at Hans E. sejler en 2 plads i hus .. FLOT sejlet.

 

Der kommer så heldigvis en 3 sejlads lørdag. Vi starter … dårligt .. og slår os fri på styrbord fløj. Halvvejs oppe af første opkryds ser det rigtigt godt ud. Vi runder topmærket som 2 og holder den placering i mål. En super afslutning på et godt stævne. 

 

Vi kommer i havn som 2 og får hurtigt båden på land. Korsør har allieret sig med en kranbil udover Deres havnekran (som er sponceret af Sydbank). Det gør at alle både er på land i løbet af 1 time.

 

Vi ender stævnet på en 5 plads. Super fedt. Claus Høj vinder DM i overbevisende stil med ene 1 pladser og en afsluttende 3 plads. Må give stof til eftertanke rundt i de danske H-både !

På anden pladsen kommer Steffen Stegger og Co, og vore HH team kammerater fra århus i Andersine tager 3 pladsen.
 

DEN-569

Vejle 

Vore billeder
Officielle billeder
Resultater             
Korsør Sejlklub             
Bådmagasinet
MinBaad
H-båds klubben

Den Jyske Sparekasse
Helly Hansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.09 | 13:33
Sejl til SALG har modtaget 2
08.12 | 15:35
Home har modtaget 20
08.12 | 15:34
H-båden har modtaget 3
08.12 | 15:30
Team DEN-569 har modtaget 3
Du kan lide denne side