Referat

Blå Bånd 2011

Den 1. oktober 2011 stod der "Blå Bånd" på spisesedlen

Sejladsen "Blå Bånd" er en gammel traditionsrig kapsejlads, som har været sejlet i Vejle i mange år. Sammenlignet med tidligere år var der rekord tilslutning fra 19 både.   Hmmm jo jo

Der havde op til dagen været en del problemer omkring bemanding af dommerbåd mm, men et godt dommerteam og "Lange" fik fikset problemerne, så der i vanlig stil kunne startes med morgenmad og "en lille gewesen".

Der var lovet super sejler vejr med højsol og masser af vind med en gns vind på 1-2 ms og helt op til 3 ms i stødende. Alt tegnede perfekt.

Der var arrangeret fælles slæb ud til banen, hvor vi så kunne ligge og nyde det fine vejr i et par timer inden vi var klar til at dyste.

Der var lavet en fællesstart hvor alle 19 både linede op.
Startlinien var lagt omkring Saltbæk, hvorfra vi skulle krydse til Holtserhage - lænse til Mikkeline - halvvind tilbage til Saltbæk og krydse i mål ved Holtserhage.

Op til starten driver vi lidt rundt på må og få, men får da slutteligt krænget båden over linien i læ ende og kom rimeligt (grænsende til godt) afsted.
Der er en Express der har været lige lovlig langt fremme i sandalen, men de vender fint rundt og overdrager banen til os.

Vi slår over på bagbord og må lige falde bagom om "Lange" i en Match 28.Vi holder på, lidt ind mod sydsiden af fjorden, og kan vende ud foran alle andre på styrbord halse. Det ser jævnt godt ud, og vi runder Holtserhage som 1 båd. Vi holder lige akkurat "Lange" i Match 28 på lænseren, og holder ham igen på halvvindsbenet. Her kommer den tidligere lidt "uheldige" Express dog forbi "Lange" og nærmer sig langsomt. Vi runder Saltbæk og skal ud på sidste opkryds. Vi får igen et super kryds, og nu er Peter Gorrisen i "Fru Nielsen", 2 bag os. De laver det sidste kryds en "my" (en hyppigt benyttet måleenhed på kapsejladsbåde) bedre end os, men vi kommer først i mål med "Fru Nielsen" lige bag. De efterfølgende både er Express, Match 28, Karavel mm.
Vi lænser tilbage mod havnen, stadig i kanon vejr dog topper vinden nu med næsten 4-5 ms .

Tilbage i havnen har dommerne fikset resultaterne via mobil mm, og "Lange" får standret grillpølser .... FEEEEEEEEDDDT.

Endelig status bliver at DEN-569 vinder Blå Bånd, foran "Fru Nielsen".
Pokalen er en drinkshaker fra 1945, der er genudsat i 1975 som Blå Bånd pokal. En hurtig gennemgang af indgraverede navne viser at den har Hovgaard vist haft før .. såen ca. 5 gange tidligere.

Tak til dommere og "Lange" fordi det lykkedes at gennemføre et fedt arr. der sagtens kan tåle dobbelt så mange deltagere.

DEN-569
Vejle

Resultater
Sejlklubben Neptun Vejle
Den Jyske Sparekasse
Helly Hansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.09 | 13:33
Sejl til SALG har modtaget 2
08.12 | 15:35
Home har modtaget 20
08.12 | 15:34
H-båden har modtaget 3
08.12 | 15:30
Team DEN-569 har modtaget 3
Du kan lide denne side